Har du nogensinde spekuleret på, hvorfor du aldrig finder et rigtigt kryds i svejsningerne fra LP Kolding? Så tag med en tur i produktionen og mød, som er udlært i LP Kolding. Han har mere end 25 års erfaring med at svejse og producere alt fra enkle tanke til opbevaring til komplicerede proces anlæg, som skal kunne håndtere både varme-, kulde- og trykudvikling.

Svejsning er i sig selv en alvorlig påvirkning af overfladen på det rustfri stål, og derfor skal det gøres med opmærksomhed på de forskellige muligheder der er for at gøre svejsningen så stabil som muligt.

Det handler både om det materiale vi bruger til selve samlingen om temperaturer og om formen på svejsningen, siger han og fortsætter:

Det handler om at sikre kvaliteten af den enkelte svejsning. Når vi producerer store svøb, som bliver samlet af flere plader, så skal vi svejse det så nøjagtigt, at det efterfølgende kan modstå den belastning, det er beregnet til uden problemer. Men hvis vi laver en samling, som resulterer i et kryds – og altså ikke bare et T-kryds – så vil der i lige præcis i midten af den samling være en svaghed. Derfor vil vi altid dreje de enkelte dele en smule i forhold til hinanden, så vi får den bedste kvalitet i samlingerne.

Det kan måske se lidt rodet ud for det utrænede øje, men giver altså god mening.

Carsten Skøtt lægger desuden vægt på at svejsningen generelt er pæn og præcis.

Det kræver en rolig hånd, men det giver en samling, som kan poleres helt pæn efterfølgende, hvilket ikke mindst er vigtig i forhold til fødevarer og andre hygiejniske produktioner, hvor tankene skal være nemme at holde rene.

Når Carsten Skøtt er færdig med svejsningen af eksempelvis en rustfri tank, bliver svejsningerne efterfølgende slebet og inden afleveringen af det færdige produkt bliver der givet en overfladebehandling, som svarer til kundens specifikationer.